Der er mange, der bruger et luftgevær på hobbyplan, og mange bruger et luftgevær i forbindelse med konkurrenceskydning eller jagt. I våbenloven står det helt præcist formuleret, hvordan reglerne for brug af luftvåben er. Dem bør du naturligvis sætte dig meget grundigt ind i, inden du overhovedet nærmer dig et.

Det er sjovt at skyde til måls med et luftgevær, men det er jo stadig et våben og derfor underlagt noget lovgivning. I den forbindelse er det sådan, at der skelnes meget skarpt imellem, om geværet har en kaliber på 4.5 mm eller derover.

Køb dit luftgevær her

Hvem må skyde med et luftgevær?

Hvis det drejer sig om et luftgevær med en kaliber på 4.5 mm, så må alle, der er fyldt 18 år købe, eje, opbevare og bruge det. I særlige tilfælde må en 17-årig også det, hvis vedkommende er medlem af en skytteforening, har et jagttegn eller er ved at tage jagttegn.

Hvis det er et luftgevær med en større kaliber end 4.5 mm, kræver det enten en våbentilladelse, et jagttegn eller anden tilladelse at købe, eje, opbevare og anvende det.

Hvor må man skyde med et luftgevær?

Her skelnes der også imellem et gevær på 4.5 mm og et, der er større. Med et 4.5 mm luftgevær må du gerne skyde til måls efter for eksempel tomme dåser eller en skydeskive. Du må dog sikre dig, at du på ingen måde kan komme til at ramme et menneske eller et dyr, når du skyder.

Så hvis du undrer dig over om du må skyde med luftgevær i haven, så er svaret ikke et direkte ja eller nej. Men hvis sikkerheden er helt i top, så du 100% sikkert ikke kan ramme hverken mennesker eller dyr og ikke risikerer at volde skade mod andre menneskers ting, så må du gerne skyde med luftgevær i haven 🙂

Du må også gerne skyde i et forlystelsestelt eller på en skydebane.

Større luftgeværer bruges primært til at gå på jagt med. Det foregår ude på terrænet.

Køb dit luftgevær her

Hvad må man skyde med et luftgevær?

Med et gevær på 4.5 mm må du, som nævnt, kun skyde til måls efter ting. Med et større gevær kan du gå på jagt. Det kræver naturligvis et gyldigt jagttegn.

Med en mindre kaliber som for eksempel 5.5 må du skyde mindre dyr i forbindelse med regulering. Går du højere op i kaliber, må du skyde større dyr. Jo større kaliber – des større dyr. Det er vigtigt, at du overholder de skrappe regler, der findes for det. Det er af hensyn til byttedyret. Det skal dø straks af dit skud, derfor er det vigtigt, at du holder dig strengt til anbefalinger og lovgivning på området. Du har et stort ansvar som jæger.

Vælg den rette ammunition

Din ammunition og dit våben skal passe perfekt sammen. Det er vigtigt for dit våbens holdbarhed, og det er vigtigt for haglets kuglebane. Den skal du kunne regne med, når du har et mål i sigte. Vælg den type hagl, som producenten anbefaler til dit våben.

Læs mere om ammunition og hagl her

Overhold det, og hold dit luftgevær velplejet. Et våben skal på alle måder omgås med stor respekt.

Især hvis du skal bruge dit luftgevær til jagt, skal du være 100 % indstillet på at overholde alle forskrifter både med hensyn til det lovmæssige og også med hensyn til den dyreetiske vinkel. Knæk og bræk!

Køb dit luftgevær her